Skyde og grill-arrangement 2021.
Lørdag d. 18-9-2021 blev årets skyde og grill arrangement afviklet. Skydningen foregik igen i år hos Claus Hansen på Skrubbegård. De 18 tilmeldte jægere dystede i 5 dicipliner: Nedad flyvende duer, trapskydning, kaninskydning, krikænder på opfløj og Monte Carlo. Hver jæger skulle skyde til i alt 79 lerduer + den afsluttende Monte Carlo skydning, så alle fik rigelig brug for deres skydefærdigheder.
Resultaterne af årets lerdueskydninger samt Monte Carlo blev flg.:
Årets Jagtskytte : Kim Grønvall. 110 træffere á 120 mulige
Dagens allroundskytte : Claus Hansen. 65 træffere á 79 mulige
Årets Trapskytte : Mogens Elleby. 121 træffere á 125 mulige
Monte Carlo: Jakob Tholstrup.
Damerækken: Maibritt Hjorth
Ca. 30 medlemmer og ledsagere deltog i aftenens grill-arrangementet ved jagthytten, og alle havde en vellykket aften. Der skal lyde en stor tak grillmestrene Erling Hansen og Kurt Pedersen. Også stor tak til de lodsejere som har stillet terræn til rådighed for skydningerne. Samtidig beklages de evt. støjgener som kan have været forbundet med årets mange lerdueskydninger.
ME.

